Da landet blev åbnet igen, var det, som om nogen havde det lidt svært ved at mødes / kommunikere med andre mennesker i virkeligheden. Vi opsøgte ikke arrangementer i samme grad som før, måske havde vi vænnet os til at sidde alene ? - Man blev måske lidt bange for at gå ud, det var måske sårbart på en eller anden måde.....
Men vi er flokdyr. Mennesker har brug for hinanden og for at interagere med hinanden fysisk og bruge alle vores sanser.
- Mærke smil fra hinanden, drikke en kop kaffe sammen, se hinanden, mimik, snakke om løst og fast, om ingenting og om store emner. Alt sammen uden krav eller forventninger. Have et sted at tage hen, hvis man lige har brug for at se andre mennesker, som ikke lige er i en sportsklub, kirke eller værtshus - et sted midt i mellem - midt i det hele. Et sted hvor alle er velkomne uanset alder, køn, handicap, populær, ikke populær, tilflytter, bor i Ans eller ikke bor i Ans. Måske dannes der nye bekendtskaber eller venner.
Så det er motivationen for at danne denne non profit forening af Bettina og Lone - Senere er Lene kommet til som er på billedet sammen med Bettina.
Vores mål er at danne små fællesskaber / netværk med god energi, hvor folk mødes og har en hyggelig stund sammen. Måske kun over en hurtig kop kaffe, men så er en relation startet...